Et vigtigt fokus på psykiske lidelser og deres årsager

Der er i dag stor opmærksomhed på psykiske lidelser, hvilket er positivt, da det fremmer forståelsen og nedbryder tidligere tiders tabuer omkring diagnoser. Denne åbenhed skaber et større rum for at dele sårbarhed, hvilket kan reducere stigmatiseringen og øge nysgerrigheden og empatien blandt mennesker. Det er en vigtig udvikling, som giver mange fordele for samfundet.

Men vi må tage skridtet videre og begynde at undersøge de grundlæggende årsager til psykiske lidelser. Hvis vi som fagpersoner, pårørende og berørte ikke dykker ned i årsagerne, bliver det svært at skabe varige forandringer. Medicin og symptomlindring har deres plads, men de alene kan sjældent helbrede. Tænk, hvis vi havde samme tilgang til fysiske sygdomme som eksempelvis kræft? Vi skylder dem, der lider, at gå dybere.

Kan vi finde helbredelse ved at forstå årsagerne?

Mange psykiske lidelser bunder ikke i et „sygt sind”, men i overlevelsesstrategier, som hjernen og nervesystemet har udviklet for at håndtere stress og traumer. Forstår vi dette, kan vi arbejde på at behandle årsagerne og ikke blot symptomerne.

Forskning viser, at disse strategier ofte udvikles tidligt – allerede i livmoderen – hvis fosteret oplever utryghed på grund af moderens stress, traumer eller bekymringer. Ved at adressere disse tidlige prægninger kan vi mindske symptomerne markant og hjælpe mennesker med at leve mere tilfredsstillende liv.

Miljøets betydning for psykiske lidelser

Selvom genetik spiller en rolle, viser forskning, at det er miljøet, der afgør, om visse gener aktiveres eller ej. Tidlige udviklingstraumer – som kan føre til lidelser som ADHD, depression, angst og mange flere – opstår ofte som en konsekvens af dysregulering i nervesystemet.

Denne dysregulering kan skyldes fødselskomplikationer, operationer som spæd eller manglende emotionel kontakt med omsorgspersoner. Disse tidlige stressfaktorer forårsager, at barnet konstant er i alarmberedskab. Da et spædbarn ikke kan flygte eller kæmpe, lagres stressen i kroppen og kan føre til udfordringer senere i livet.

Hvordan tidlige traumer former voksenlivet

Når traumer ikke bearbejdes, kan de føre til et liv i konstant utryghed. Dette kan vise sig som vanskeligheder med at regulere følelser, grænser og relationer. Mennesker, der er præget af tidlige traumer, kan udvikle overlevelsesstrategier, der gør livet smerteligt. For nogle kan dette føre til indadvendthed og depression, mens andre udvikler misbrug eller dysfunktionelle forhold.

Der er håb – behandl traumerne

Heldigvis er der masser af håb. Ved at arbejde med og forløse de traumer, der ligger bag dysreguleringen i nervesystemet, kan kroppen opnå en reel oplevelse af tryghed. Dette giver sindet mulighed for at finde ro, skabe bedre relationer og leve mere frit.

Det er på tide, at vi ikke blot accepterer diagnoser, men i stedet insisterer på at forstå og helbrede årsagerne bag psykiske lidelser.

Udarbejdet af Marcus Bach, Terapeut

www.bachhuset.dk

Kilder:

• Udviklingstraumer: Den neuroaffektive relationelle model
• Særpræg, særhed og sygdom af Chefpsykolog Lars J. Sørensen