Terapi som samarbejde: En invitation til at arbejde med forsvarsmekanismer

I terapien kan vi opdage de dybeste lag af os selv – dem, vi sjældent viser til andre. Det er en proces, der kræver mod, sårbarhed og en vilje til at samarbejde. Men nogle gange kan vores egne forsvarsmekanismer stå i vejen for den forandring, vi søger. Dette kan ske, uden at vi selv er klar over det.

Hvad er forsvarsmekanismer?

Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, vi udvikler for at beskytte os selv mod smerte, frygt eller skam. De kan optræde som:

• Mistillid: En overbevisning om, at ingen kan forstå eller hjælpe os.
• Perfektionisme: Et behov for altid at være “i kontrol”, så vi undgår at være sårbare.
• Emosionel distance: At tilbageholde vores følelser, fordi vi frygter, hvad der sker, hvis vi viser dem.
• Selvbedrag: At præsentere en facade, vi selv tror på, for at undgå at se de dele af os selv, der gør ondt.

Disse forsvar kan være en naturlig del af at navigere gennem livet, men de kan også blive en barriere for at få den hjælp, vi har brug for i terapien.

Hvorfor kan forsvarsmekanismer forhindre forandring?

Når vi holder fast i vores forsvarsmekanismer, skaber vi ubevidst en mur mellem os selv og terapeuten. Selvom terapeuten måske kan fornemme, at noget ligger gemt bag facaden, kan de kun arbejde med det, vi giver adgang til. Dette betyder ikke, at terapeuten er inkompetent, eller at vi som klienter ikke “her rigtigt” engagerer os. Det betyder blot, at samarbejdet ikke har haft de bedste betingelser.

For nogle kan denne dynamik skabe frustration eller følelsen af, at ”terapi ikke virker.” Det kan endda føre til opgivenhed, både for klienten og terapeuten. Men hvad nu, hvis vi tillader os selv at reflektere over vores egne forsvar og at se dem som en mulighed for vækst?

En invitation til refleksion

Hvis du genkender dig selv i denne beskrivelse, kan du overveje følgende:

• Hvilke forsvarsmekanismer bruger jeg? Tænk over, hvornår du trækker dig, lukker af eller præsenterer en facade.
• Hvad frygter jeg, vil ske, hvis jeg åbner op? Prøv at udforske, hvad der ligger bag din frygt for sårbarhed.
• Er jeg villig til at lade min terapeut se mig, som jeg er? Overvej, hvordan det kunne føles at vise en lille del af det, du normalt skjuler.

Terapi er et samarbejde

Ingen terapeut kan åbne døre, som klienten holder lukkede. Terapi er et samarbejde, hvor begge parter bidrager: Terapeuten med sin ekspertise og empati, og klienten med sin ærlighed og vilje til at være til stede. Dette samarbejde er ikke perfekt fra starten – det er en proces, der udvikler sig over tid.

Hvis du tidligere har opgivet terapi, fordi du ikke følte dig hjulpet, kan det være værd at spørge dig selv, om dine forsvar spillede en rolle. Det er ikke en skyldspørgsmål, men en mulighed for at udforske, hvad der kunne gøres anderledes.

Find den rette terapeut

At finde en terapeut, du stoler på, er afgørende. Tillid tager tid, men det begynder med en åben dialog. Nogle spørgsmål, du kan overveje at stille dig selv, er:

• Hvordan føles det at tale med denne terapeut?
• Kan jeg forestille mig at dele mere med dem over tid?
• Er jeg villig til at tage et lille skridt mod at åbne op?

En rejse mod forandring

Terapi handler ikke kun om at løse problemer – det handler om at opdage sig selv og skabe et liv i balance. Det kræver mod at arbejde med sine forsvar, men belønningen kan være enorm: friheden til at leve mere autentisk og forbindelsen til andre på et dybere niveau.

Hvis du er klar til at tage det første skridt, er der terapeuter, der står klar til at gå vejen sammen med dig. Husk, at forandring er mulig, når vi giver os selv lov til at samarbejde – med os selv og med dem, der vil hjælpe os.

Udarbejdet af Marcus Bach, Terapeut

www.bachhuset.dk