Homøopati

Homøopati

Med udgangspunkt i den klassiske homøopati



Hormonel ubalance, infertilitet, lavt immunforsvar, infektioner, depression, sorg, angst, eksem, allergi'er og sportsskader.


Homøopati er baseret på princippet om at kroppen med den rigtige påvirkning, kan stimuleres til at helbrede sig selv og genoprette balance.


Dette er i overenstemmelse med de universelle love for, hvordan helbredelse finder sted fra naturens side, altså hvordan kroppen ville have helet sig selv, hvis den kunne. De homøopatiske midler gives for at stimulere og igangsætte de processer og aktivere organismens egen selvhelbredende evne.


Jeg har arbejdet med den klassisk homøopatiske metode i mange år og jeg supplerer af og til min behandling med råd om feks urtemedicin eller kosttilskud, men intet kan måle sig med homøopatien som jeg har de mest fantastiske og vidunderlige resultater med, ja jeg ser mine klienter blive fri for fysiske og emotionelle problemer de har haft selv i årevis.


Homøopati er et komplet naturmedicinsk system som kan bruges til stort set alt hvad et menneske kan fejle. Hvis du er alvorligt syg erstatter en behandling hos mig ikke et lægebesøg, men homøopati kan noget andet end kemisk medicin. Det slår ikke ned, men opbygger stimulerer og styrker. De homøopatiske midler kan afbalancere på alle planer i mennesket både mentalt, emotionelt og fysisk og kuren er altid specifikt tilrettelagt din eller dit barns specifikke sygehistorie og symptombillede.


Hvad enten du søger hjælp til en sportsskade, migræne, eksem, depression eller noget helt andet, så har vi den første gang en grundig snak om hvordan du har det. Jeg spørger til dine symptomers udvikling, hvad der kan moderere dem, hvad der evt. udløste dem, og om de tanker du ellers har gjort dig om din sygdom.


Målet med denne samtale er at finde det eller de homøopatiske naturlægemidler som kan bearbejde den bagved-liggende årsag til dine symptomer, og dermed skabe et varigt resultat.


Har du spørgmål til denne form for konsultation, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte mig.